Case: Danske Commodities
Chief Data Officer / Director of Data Engineering and Architecture
Da den daværende CDO/Director of Data Engineering and Architecture i fortrolighed sagde op ville Danske Commodities ikke skabe uro blandt medarbejderne og mellemlederne i organisationen. Ansættelsen hastede og Danske Commodities ønskede at køre rekrutteringen fortroligt og få præsenteret et bredere felt af kandidater end deres eget netværk tillod. Løsningen var at kontakte Kure Search som havde et stort relevant netværk og kunne drive searchen i fortrolighed.
Ønsket fra Danske Commodities var at få præsenteret et kvalificeret felt af kandidater efter kun 4 uger efter stillingsprofilen var godkendt, for at den nye CDO/Director kunne få en overlevering og oplæring af den afgående. Desuden indgik diversitet som et vigtigt kriterium i kandidatfeltet.
Udfordringen i opgaven var tidspresset og at der er få kandidater i markedet som opfylder kravene. Endvidere kræver det erfaring og talegaverne i orden at få overtalt kandidater til et fysisk interview uden at kunne fortælle dem konkret hvilken virksomhed det drejer sig om, da der skulle underskrives en NDA.
Det lykkedes indenfor den aftalte tidsramme at få præsenteret et bredt kandidatfelt, hvor diversitets-kravet blev indfriet. Kandidaten der fik jobbet var bosiddende på Sjælland, hvilket var en bekymring fra kundens side i starten af processen, hvorfor det blev talt igennem og udfordret med kandidaten. Trods andre gode kandidater i lokalområdet viste det sig at denne kandidat udmærkede sig særligt med stærk domæneviden og ledererfaring og fremstod som den bedst egnede kandidat. Kandidaten nåede at starte inden den afgående kandidat stoppede, så der blev en god overlevering.
Nogle gange kan brugen af headhunter få kunden til at møde kandidater de måske ikke selv havde overvejet. Herunder kan I læse den ansættende leder, CIO Rasmus Lundegaard Pedersens reference om os:
“Jeg har haft fornøjelsen af at arbejde sammen med Mark som kunde og som kandidat og sætter særligt pris på gennemsigtigheden og ærligheden under processerne. Senest har jeg brugt Kure Search til at finde en ny Chief Data Officer og det lykkedes dem at bringe et godt kandidatfelt på kort tid, som medførte en ansættelse. Jeg anbefaler til hver en tid glædeligt Kure Search.”
Rasmus Lundgaard Pedersen
Tidligere CIO, Danske Commodities