Insight
De mest efterspurgte IT-stillinger i 2024?
Det er særligt disse 6 specialiserede IT-færdigheder, vi ser stor efterspørgsel på i 2024:
1. IT-sikkerhed
2. Data & dataanalyse
3. SAP S/4HANA
4. DevOps
5. Kunstig intelligens
6. ESG
Derudover er der en fortsat efterspørgsel på IT-ledere med stærke strategiske og ledelsesmæssige evner.
Herunder uddybes, hvorfor netop disse IT-stillinger har høj efterspørgsel i 2024.
1. IT-sikkerhed:
Med stigende cybertrusler og det nye NIS2 EU-direktiv, står IT-sikkerhed højt på agendaen. Høj IT-sikkerhed og ansvarlighed betragtes nu som en national samfundspligt.
Selv om den danske lovgivning og fortolkning for NIS2 er planlagt til oktober 2024, ser vi mange virksomheder, der allerede nu arbejder ihærdigt på at blive NIS2 compliant – uanset om de anses for at være kritiske for økonomien og samfundet.
Der efterspørges især CISO’er, IT-sikkerhedsarkitekter og IT-sikkerhedsspecialister.
2. Data & dataanalyse
Data er afgørende for beslutningstagningen på tværs af forretningsområder uden for IT som HR, finans, marketing, salg og produktion.
For at imødekomme dette behov skal data være let tilgængelige, og brugerne skal kunne trække data og oprette deres egne data-dashboards. Vi ser især efterspørgsel efter Dataarkitekter, Data Engineers, Data Scientists og Data Analysts.
3. SAP S/4 HANA
Mange produktionsvirksomheder står over for opgradering til SAP S/4 HANA, da ældre versioner snart udfases. Dette indebærer komplekse transformations- og implementeringsprojekter, da S/4 HANA påvirker alle aspekter af virksomhedsorganisationen.
Der er særlig efterspørgsel efter S/4 HANA Program- og Projektledere, og SAP rapporterer selv om mangel på disse kompetencer i Europa.
4. DevOps
DevOps-principper og -praksisser er afgørende for hastighed og succesfuld skalering af brugere på egneudviklede applikationer og hjælper også virksomheder med at tilpasse sig hurtigt og reagere på nye krav ved at fremme kontinuerlig integration, kontinuerlig levering (CI/CD), automatisering m.m.
Den komplekse kombination af udvikling og drift resulterer i global mangel på DevOps-eksperter. Vi ser stadig stigende efterspørgsel efter disse kompetencer.
5. Kunstig intelligens
Den hurtige udvikling inden for AI-teknologi fører til en forventet stor efterspørgsel efter AI-specialister, der kan implementere og udnytte denne teknologi effektivt.
Virksomheder som eksempelvis Microsoft rapporterer om kapacitetsmangel til implementering og træning af deres kunder i brugen af nye AI-produkter.
6. ESG
Ligesom med GDPR og NIS2 bliver ESG-rapportering stadig mere presserende og stiller krav til IT-afdelingerne. I en tid, hvor bæredygtighed er nøglen til succes, kan ESG-fokuserede IT-medarbejdere skabe værdi for din virksomhed.
Læs eksempelvis mere om værdien af ESG-fokuserede IT-ledere her: https://www.kuresearch.com/insights/kender-du-de-3-vigtigste-arsager-til-at-rekruttere-esg-fokuserede-it-ledere/
Det skaber en betydelig konkurrencefordel for virksomheder, der formår at tiltrække og fastholde top-talenter inden for ovenstående 6 områder.
Kontakt os, hvis du ønsker sparring eller hjælp til dette.